Midt i den natur, H.C. Andersen kaldte “Danmarks Have”, ligger godset omgivet af stilhed, grønne kig og små oaser, der nærmest inviterer til at sænke tempoet. Godset er grundlagt i 1669 og er totalrenoveret i 2007-2013, så I får den sjældne kombination af historisk sjæl og moderne komfort.
Tag en stille stund ved voldgraven. Drik kaffe i atriumgården. Skål under det over 350 år gamle kastanjetræ. Og når aftenen falder på, begynder hyggen for alvor: først et lille glas i den rustikke vinkælder med pejsestue – og derefter middag i den imponerende riddersal, hvor lys, træ, krystallysekroner og ild i pejsen i begge ender skaber en stemning, man ikke kan planlægge… kun opleve.
Og som prikken over i’et: Rundvisningen på godset. Her bliver stedet levende, når I får de finurlige detaljer og de store fortællinger - blandt andet historien om den sidste halshugning på Langeland i 1834. Rundvisningen er ikke bare “noget ekstra” - den er en vigtig del af oplevelsen og gør opholdet endnu mere mindeværdigt.
Skrøbelev Gods er et sted, hvor det er let at være til. Inde og ude venter små oaser, fine detaljer og historiske artefakter, der gør atmosfæren helt særlig. Stilen er stemningsfuld - og følelsen er varm og nærværende.
Den personlige service er en hjertesag, og I bliver mødt med ro, smil og overskud. Nøgleordene er rum, tid og ro - og de ord bliver hurtigt til en følelse, I tager med jer.
Området omkring godset indbyder til gåture og livsnydelse året rundt, og i de lune måneder er der nem adgang til strandene ved bl.a. Hesselbjerg og Ristinge, som er kåret som to af Danmarks bedste sandstrande.
Sådan skal I bo
I bor i et romantisk indrettet dobbeltværelse - et stille frirum, hvor I kan lande, slappe af og bare være jer. Alle værelser er unikke og indrettet med respekt for godsets historie og stemning.
Der er ingen tv på værelserne, så roen og tosomheden får plads. Ønsker I fællesskab, findes der en tv-stue, hvor I kan nyde en rolig stund og gode snakke.
Godsejerhuset - hvis I er flere sammen
Er I flere par eller en lille gruppe, kan I (mod forespørgsel) bo i Godsejerhuset - et smukt bindingsværkshus med stråtag fra 1700-tallet med tre soveværelser og to badeværelser, udestue og idyllisk have med dam og karper.
Huset er opdateret med moderne faciliteter, uden at miste sin historiske charme.
Gastronomis, økologi og nærvær
Maden på Skrøbelev Gods er skabt til at blive nydt i roligt tempo. Menuerne sammensættes med fokus på årstidens dagfriske råvarer, lokale specialiteter og spændende økologiske produkter, der giver smag og wow.
Har I allergier eller særlige behov, bliver der taget hensyn med omtanke. Og vil I løfte aftenen endnu mere, anbefaler personalet gerne vin - også blandt vine, som godsejeren selv har importeret fra bl.a. Italien, Spanien og Frankrig.
Efter middagen kan I sætte jer godt til rette med kaffe og cognac foran pejsen - eller gå ned i vinkælderen og lade aftenen glide stille ud.
Glæd jer Langeland
Fra godset er der kun ca. 3 km til havet og til Rudkøbing, hvor I kan slentre mellem bindingsværk, stråtage og brostensgader. Oplev også de vilde heste på sydøen, kør til Ristinge, besøg Koldkrigsmuseet på Langelandsfort, eller tag til Lohals og nyd udsigten mod Lundeborg.
I kan også besøge Valdemars Slot, Egeskov Slot, Holckenhavn Slot eller andre nærliggende herregårde på Fyn og Langeland.
Spil golf på Langeland
Der er mulighed for at spille golf på Langelands Golfklub eller Svendborgs Golfklub.
Besøg en vingård - eller tilkøb smagning på godset
På Fyn og Langeland findes flere vingårde, hvor I kan smage vin med udsigt over vinmarkerne og købe flasker med hjem. Eksempler: Skaarupøre Vingård, Søbanke Vingård, Langedil Vin, Frørup Vingård og Vejstrupvin.
Vil I blive på godset, kan I tilkøbe både vin- og ginsmagning direkte på Skrøbelev Gods - et populært valg blandt gæster.
Helikoptertur
Vil I gøre ankomsten helt uforglemmelig, kan Skrøbelev Gods arrangere et ophold, hvor I flyves til godset i helikopter. Kontakt Skrøbelev Gods for info om muligheder og priser.
Anmeldelser
Tidligere gæster fremhæver især stemningen, maden, den personlige service – og den levende, underholdende rundvisning.
Et dejligt ophold i skønne omgivelser
Et dejligt ophold i skønne omgivelser. Her er tænkt over hver en detalje, ingen ting står tilfældigt. Rent og pænt, dejligt imødekommende personale. En rigtig god rundvisning, hvor vi får en god viden med herfra.
Vi kan klart anbefale en overnatning her.
Tak for denne gang!
Anmeldt oktober 2026 på Trustpilot
Vi havde 2 fantastiske dage på...
Vi havde 2 fantastiske dage på Skrøbelev gods.
Dejligt værelse, lækker mad og rigtig god service, det bliver ikke sidste gang
Anmeldt oktober 2026 på Trustpilot
Skønne omgivelser
Skønne omgivelser, virkelig dejligt værelse, imødekommende personale der virker glade for deres job. En fantastisk lærerig rundvisning af Holger. Dejligt at man kan få sit værelse kl. 14, det betyder meget at man kan få en god eftermiddag. Vi ankom kl. 12.30 og spiste en dejlig frokost og fik allerede nøglen kl. 13.30. Og havde en god lang eftermiddag. Vel tilberedt aftensmad. Tak for et dejligt ophold vi ses helt sikkert igen.
Anmeldt oktober 2026 på Trustpilot