Hvis du døjer med dårlig kropsholdning, spændinger og stress, er dette dit tegn til at gøre noget ved det. Emma fra klinikken Bindevævsharmoni på Frederiksberg står nemlig klar til at tage imod dig.
Nu har du chancen for at starte på Rolf-metoden, som er et forløb med 10 behandlinger, der systematisk arbejder igennem hele kroppen. Med denne deal kan du købe op til de første 4 behandlinger til under halv pris.
Forkæl dig selv allerede inden sommerferien. Emma hjælper med at løse op i kroppen og give dig mere energi, så du kan gå sommeren i møde med frihed og lethed.
Mere om Rolf-metoden
Rolf-metoden er en speciel tilgang til at løsne spændinger i bindevævet fra top til tå. I løbet af 10 sessioner behandles hele kroppen, hvilket hjælper med at genopbygge kropsholdningen og integrere kroppens strukturer på en harmonisk måde. Målet er at skabe en naturlig balance i kroppen. Vi arbejder blidt med at smelte bindevævet, så behandlingen opleves som nænsom og dyb.
De første 4 sessioner forløber således:
1. Session: Vi afspænder brystkassen og alle de muskler, der er involveret i vejrtrækningen.
2. Session: Vi arbejder med fødderne, som udgør fundamentet for hele kroppen.
3. Session: Vores laterale linje – hele kroppens yderside.
4. Session: Afbalancering af kroppens indre linje – hele benenes inderside.
Udtalelser fra tidligere klienter:
- "Jeg føler mig lettere og mere smidig i kroppen"
- "Jeg føler mig gladere og friskere"
- "Jeg har fået en bedre kropsbevidsthed"
- "Jeg føler mig mere jordforbundet og til stede i nuet, stressen har lagt sig"
- "Smerterne i kroppen er forsvundet, min hovedpine er væk"
- "Jeg er blevet meget bedre til at sætte grænser"
- "Aldrig før har min krop reageret så hurtigt på en behandling"
- "Jeg sover bedre"
- "Jeg har ikke længere brug for mine indlæg i skoene"
Mere om Bindevævsharmoni
Klinikken drives af Emma, der har gennemført en række omfattende uddannelser inden for sundheds- og kropsterapi. Du oplever derfor her en bred vifte af kompetencer inden for flere behandlingsmetoder. Emma er bl.a. certificeret i zoneterapi, fysiurgisk massage samt bindevævsterapi med overbygning i Rolf-metoden.
Emma er RAB-godkendt.
Udtalelser fra Emmas klienter
"Det er bare godt. Emma har et helt utroligt trygt rum og et magisk touch.
Jeg har fået både bindevævs og Rolf, er mest til Rolf. Men fælles er at det virker. Man kan mærke kroppen bliver bedre og personligt har min krop ikke haft det så godt siden jeg startede ved Emma, kroppen er afslappet og skadesfri."
"
Jeg kan virkelig godt anbefale Emma, jeg mødte op med en brugt træt krop.... Og efter flere besøg er jeg blevet mere afslappet og bevidst om min krop. Jeg er blevet bedre til at lytte på signaler og holde min krop mere smidig og ikke overbelaste den på samme måde som før. Ved konsultation er der plads til fuldstændig stilhed eller samtaler og grin. Jeg følt mig tryg og følt at jeg var i professionelle hænder."