Besøg den smukke og historiske Rungsted Kro før eller efter sommer, og vær med, når den overdådige fiske- og skaldyrsbuffet bliver sat på bordet som en hyldest til den danske sommer og til den stolte fisketradition, vi har i landet.
Glæd dig til at dykke ned i bl.a. jomfruhummer, flere forskellige slags muslinger, rejer og laks samt indbagt blæksprutte og suppe. Rungsted Kro står klar til at byde jer på alt det bedste fra havet i de smukke, maritime omgivelser ved havnen.
Skaldyrsbuffeten indeholder:
- Jomfruhummer
- Krebs
- Blåmuslinger
- Grønne muslinger
- Mam muslinger
- Pil-selv rejer
- Rejer
- Røgede rejer
- Chilimarineret laks
- Varmrøget laks
- Krabbesalat
- Rejesalat
- Skaldyrssalat
- Fiskefrikadeller
- Indbagte rejer
- Indbagt blæksprutte
- 2 forskellige supper ( Hummer bisque, Squid suppe )
- Dagens Fisk
- 2 forskellige slags oste
- Tre slags friskbagt brød
Den rige historie på Rungsted Kro
Rungsted Kro er blandt de 41 kroer i landet, der må kalde sig Kongekronekro. Det må man, når man har haft et Kongeligt Privilegium, og når bygningerne fremstår som mindst 106 år gamle og er godkendt i Rigsarkivet.
Gennem tiden er Rungsted Kro blevet frekventeret af flere af Danmarkshistoriens koryfæer som bl.a. Ludvig Holberg og Johannes Ewald, og så har Rungsted Kro også en forbindelse til den verdensberømte og folkekære forfatter, Karen Blixen. Kroen var nemlig tidligere en del af den ejendom, der i dag rummer Karen Blixen-museet.