80 minutters forkælelse fra krop til ansigt - og en besparelse på hele 421 kr., som du kan bruge på noget andet. Med denne Sweetdeal får du en særlig signaturbehandling, der kombinerer kropsterapi med Japansk Lifting, så både kroppen, ansigtet, nakken og hovedbunden får kærlig opmærksomhed i én samlet behandling.
Behandlingen begynder med kropsterapi, hvor der arbejdes med kroppen med fokus på ro, nærvær og spændinger. Herefter flyttes opmærksomheden til ansigt, nakke og hovedbund med Japansk Lifting. Her bruges blide, rytmiske massagegreb til at skabe en afslappende oplevelse, der samtidig kan give ansigtet et friskere og mere afslappet udtryk.
Bag signaturbehandlingen står Tina Lykke med mere end 14 års erfaring, så du kan læne dig tilbage i erfarne hænder og lade andre tage sig af dig for en stund. Sæt 80 minutter af til dig selv, og få to behandlinger samlet i én.
Om kropsterapeutisk massage
Den kropsterapeutiske massage tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og sind. Tina Lykke arbejder med nænsom og bevidst berøring med fokus på at skabe et roligt rum, hvor du kan mærke kroppen og sænke tempoet. Behandlingen tilpasses den enkelte, og du behøver derfor ikke på forhånd vide præcis, hvad du har brug for. Tilgangen er rolig og individuel med respekt for dine grænser og det tempo, der føles rigtigt for dig.
Om Japansk Lifting
Japansk
Lifting kombinerer forskellige teknikker som akupressur, lymfedrænage og massage. Her arbejdes der nænsomt med ansigt, nakke og skuldre med fokus på velvære og afslapning.
Akupressuren består af blide tryk på udvalgte punkter, mens massagen arbejder med området omkring ansigt, nakke og skuldre. Lymfedrænage indgår som endnu et element i behandlingen. Samlet giver teknikkerne en sanselig og rolig behandlingsform, hvor både hudpleje og velvære er i fokus.