Restaurant Kastrup Fort er tilbage med et tilbud på deres overdådige brunchbuffet. Lige nu inviteres I til at starte dagen på bedste vis og spise så mange morgen- og frokostretter, som I kan i løbet af 2 timer.
Brunchbuffeten byder bl.a. på de klassiske elementer som æg, bacon, pølser, croissanter og pålæg, men man finder også sprøde pommes frites, mini forårsruller, pastasalat, hot wings og meget mere. Af drikkevarer kan I både få kaffe, te, juice og limonade. Hvad mere kunne man ønske sig?
Restauranten ligger fredeligt og uforstyrret omgivet af en voldgrav og med udsigt til Amager Strandpark og Øresund. Restauranten har desuden for fri parkering, og det er oplagt at kombinere besøget med en gåtur langs Amager Strandpark eller med en tur sammen med børnene på den nye legeplads ved Kastrup Fort.
Brug en lørdag eller søndag formiddag/middag med fremragende mad i landlig idyl blot et stenkast fra hovedstaden.
Om Restaurant Kastrup Fort
Restaurant Kastrup Fort er et sted, der er rig på historie såvel som smuk natur. Oprindeligt hed det Kastrup Batteri og blev anlagt som en del af Københavns befæstning, der havde til opgave at sikre den sydlige indsejling til København.
Under 2. Verdenskrig blev stedet brugt af tyskerne, og efter krigen fungerede det som interneringslejr for tyske flygtninge før det i 1947 blev genåbnet og senere fredet.
I dag er det en mindre folkepark - stadig med en bred voldgrav rundt om fortet og med den smukkeste udsigt til Øresund. Saml appetit til middagen med en gåtur rundt om fortet eller langs Amager Strandpark inden, I sætter jer til bords.
Gæsterne falder i svime
Det er ikke kun jer, der har svært ved at modstå de gode SPOT tilbud her på siden. Amalie, vores kollega i marketing, kunne ikke stå for fristelsen ved en deal til Restaurant Kastrup Fort, og hun fortæller i rosende vendinger om sit besøg i januar 2024:
"Jeg havde selv købt en deal på en middag hos Restaurant Kastrup Fort, og jeg havde en virkelig god oplevelse. Prisen var god, og maden smagte fantastisk. Den rødebedemarinerede laks var den bedste laks, jeg har smagt. Portionerne var pæne både i størrelse og udseende.
Retterne blev serveret hurtigt efter hinanden, men det var helt fint, da vi bad om en lidt længere pause inden, desserten kom. Betjeningen var rigtig god, og vi fik kompetent hjælp til at vælge, hvilken vin, vi skulle bestille til maden.
Selve restauranten var virkelig flot indrettet og havde en flot udsigt til Amager Strandpark og vandet. Jeg kommer helt sikkert igen, så snart jeg kan."
Er du stadig ikke helt overbevist, kan du læse denne artikel "Gæsterne falder i svime over genåbnet restaurant: Det franske bistro-køkken er flyttet ind på fortet" på AmagerLiv lige
her.