Med denne specielle frokostnyhed får du chancen for at nyde et måltid på en helt anderledes og udfordrende måde. Hos Dining in the Dark får du nemlig serveret en frokost, hvor du skal smage, dufte og føle dig frem til, hvad der er på tallerkenen, for her sidder du i komplet mørke. Det er en unik kombination af lækker mad, stærke sanseindtryk og et par timers uforglemmelig oplevelse.
Når du sidder i mørket, vil du opleve frokosten helt anderledes. Lyden af bestik der rammer porcelæn. Du bliver opmærksom på din sidemands parfume, og smagsoplevelsen intensiveres. At spise i mørke aktiverer sanserne og skaber en helt særlig intim stemning. Kan du gætte menuen? Hvordan skænker du noget i glasset? Og kommer der overhovedet mad på gaflen?
Der er kun et begrænset antal pladser til hver dato, så skynd dig at slå til for at få en enestående frokostoplevelse i hjertet af Frederiksberg.
Om Dining in the Dark
I en tid hvor det er svært at slippe for mobiltelefoner og andre distraktioner, selv under måltider med familie eller venner, så er denne oplevelse noget af en øjenåbner. Her får du mulighed for at genopdage forbindelsen til dine sanser og til dine medmennesker. For når du ikke kan se en hånd for dig, da bliver både sanser og kommunikation alfa og omega.
Alle tjenere i restauranten er blinde eller stærkt svagsynede og navigerer derfor med lethed mellem borde og stole i det bælgravende mørke - i modsætning til dig. Som gæst får du derfor en helt unik mulighed for at opleve, hvordan det er at være frarøvet synssansen, mens blinde tjenere tager sig godt af dig. Foruden en særlig spiseoplevelse, så giver det dig også en helt ny forståelse og respekt for de blindes verden.